Forside
En by værd at bo i
Af Anders Wedel Berthelsen

Odense kan lære af Lincoln i England. Og af tyske Emden, belgiske Gent, norske Trondheim og engelske Norwich. De seks byer er alle “små storbyer” - mellem 50.000 og 230.000 indbyggere - og de har alle historiske bykerner, der er værd at bevare og styrke. Det er nogle af grundene til, at netop disse seks byer samarbejder i et EU-støttet projekt, der hedder Liveable City.

Liverpool City, spørger de fleste, når man fortæller om projektet. Nej. Liveable City. Det - selv for engelsktalende – lidt kryptiske navn betyder “en by, der er værd at bo i.”

Formålet med samarbejdet er at skærpe byernes historiske profiler, at skabe bedre byrum, der trækker mennesket tilbage til byen, og at styrke samarbejdet mellem offentlige og private. Projektet løber
fra 2003 til 2006.

For at realisere målene har Odense Kommune nedsat en række arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med emner som byrum og den historiske arv, bevægelse i byen, markeder, drift og vedligeholdelse samt bydesign. Arbejdsgrupperne består af både kommunalt ansatte og repræsentanter for Odenses erhvervsliv og kulturliv. Resultaterne af gruppernes idéer vil vise sig i bybilledet de kommende år.

Et af resultaterne er det kommende julemarked på Sortebrødre Torv. Her har Odense fundet inspiration hos flere af samarbejdspartnerne. Lincoln har således et af de største julemarkeder i Europa.

Odense kan lære af alle de fem andre byer. Og de andre kan lære af Odense.

Lincoln har f.eks. en levende Waterfront, som odenseanerne jo også drømmer om. Ligesom Odense ligger Lincoln inde i landet, men er forbundet med havet via en kanal og floden Trent. Ligesom Odense har Lincoln en stærk industriel historie med masser af skibstrafik. Og ligesom i Odense er skibstrafikken sygnet hen, og mange af havneindustrierne er forsvundet.

Lincoln tog derfor i 1990’erne initiativ til at forvandle havneområdet til et bolig- og kulturområde. Byens universitet rykkede i 1996 ind på havnefronten, som i dag er præget af de mange studerende samt af biograf, restaurant, cafe, hotel, parkeringshus, bladhus for den lokale Lincolnshire Echo osv.

Det ligner præcis den udvikling, Odense gerne vil give sin havn. Dog forhåbentlig i større skala, idet Odense Havn er noget større end Lincolns. Det er byen også. Lincoln har 84.000 indbyggere.

Hvad Odense kan lære af havneudviklingen i Lincoln er bl.a. et tæt samarbejde mellem privat og offentligt. “Vi har været så heldige at have et godt partnerskab mellem kommunen og erhvervslivet,” fortalte Lincolns kommunale kunstmedarbejder, John Cairns, da repræsentanter for Odense forleden deltog i en Liveable City-konference i den midtengelske by. Konferencen havde særlig fokus på kulturen og kunsten i det offentlige rum.

“Byens erhvervsfolk havde let ved indse, at en by med spændende kunst og kultur også er en fordel for dem,” påpegede Cairns. Et eksempel på samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv er de mange opsigtsvækkende kunstværker i Lincolns bybillede, især omkring havnen og den lille flod Witham, som løber midt gennem byen.

Hardware-kæden B&Q sponserede, at en anerkendt billedkunstner, Callum Sinclair, fik til opgave at puste nyt liv i en gammel bro. Han forsynede den med store metalskilte, der skifter farve 14 gange i døgnet og spørger de forbipasserende “Where have you been?” og “Where are you going?”.

En gasturbinefabrik sponserede en anden stærkt iøjnefaldende skulptur. Den består af to skikkelser, der rækker ud efter hinanden i luftrummet over floden Witham.

Også den lokale udgave af Brandts Klædefabrik, kulturhuset Lincoln Drill Hall, skyldes et samarbejde mellem private, som ejer bygningen, og kommunen, som driver den.

Udbyttet af samarbejdet mellem de seks byer ser ud til at blive gensidigt.

“Vi kan sandelig også lære af Odense,” understregede Lincolns repræsentanter, som besøgte den danske partner sidste år. “Lincoln mangler de smukke grønne områder og cykelstier, som præger Odense
overalt,” sagde John Cairns, der i øvrigt fremhævede togturen til Fruens Bøge og sejlturen tilbage ad Odense Å som misundelsesværdige Odense-værdier.

Lincoln har til gengæld en elektrisk bus, der bringer beboere og turister fra byens hovedgade til den højtliggende middelalder-bydel med en kolossal domkirke og en borg. Og så er havn og vandløb i Lincoln fyldt med velnærede svaner, en idé til fri afbenyttelse på havnen i Odense, hvor en grim ælling som bekendt blev til en smuk svane.

Også tyske Emden ved grænsen til Holland forvandler for tiden sin havnefront. Emden, som har godt 50.000 indbyggere, er stadig en vigtig havneby og er bl.a. udskibningssted for Volkswagen. Kommunen og private investorer kaster imidlertid 100 millioner euro ind i en udvikling af den indre havn, som skal forsynes med havnemuseum, kanalbådfart, cafeer, restauranter, husbåde og cykelstier.

I øvrigt mistede Emden stort set hele sin historiske bykerne under Anden Verdenskrig. Det gjorde Odense ikke. Her satte vi i stedet byplanlæggere til at ødelægge den efter krigen. Emden har genopbygget den smadrede bykerne. Odense forsøger stadig at hele sårene efter 1960’ernes og 1970’ernes voldsomme gadegennembrud, Thomas B. Thriges Gade, mellem centrum og havn. Det problem kigger arbejdsgrupperne også på, sammen med kommunens byplanlæggere.

Belgiske Gent (230.000 indbyggere) kan ligeledes inspirere Odense.Gent er kendt for sin kultur- og kunstpolitik. Siden 1995 har byen fulgt den ledetråd, at kunst og kultur er midler, der kan få bykvarterer - også de socialt belastede - til at leve. Gent er nu en blomstrende kulturby med masser af kunst i det offentlige rum, kunne de belgiske deltagere fortælle på konferencen.

Norske Trondheim (140.000 indbyggere) har ligeledes en offensiv kunstpolitik. En fast procent af kommunens investeringer er øremærket til kunstneriske formål, og mange byrum, der tidligere var triste pladser, bl.a. parkeringspladser, er nu sprunget ud i ny kunstnerisk dragt.

Den norske by prioriterer desuden en forvandling af byens centrale torv højt og har udskrevet en arkitektkonkurrence, som skal gøre torvet til et mødested uden biler. Den idé støder for tiden på en
del beboerprotester. Engelske Norwich med 130.000 indbyggere har ligesom Odense mange bolde i luften. En del af indsatsen går ud på bedre skiltning for byens borgere, turister og handlende. Efter en designkonkurrence har Norwich forsøgsvis sat nye skilte op i byens centrum, og nu skal borgerne komme
med deres kommentarer til design og anvendelighed.
De seks byer i Liveable City-samarbejdet får et tilskud fra EU på tilsammen 10 millioner euro. De penge kan ikke alene give byerne de fornødne ansigtsløftninger. Det kræver også politisk vilje og benarbejde. Og først og fremmest kræver det, at byernes erhvervsfolk spiller med - og indser, at erhvervslivet selv har gavn af byer, der sprudler og er attraktive for borgere og turister.

Det har de forstået i Lincoln og mange andre steder. Lad os håbe, det også er tilfældet i Odense.

Anders Wedel Berthelsen er redaktør. Medlem af arbejdsgruppen “Byrum og den historiske arv”, under Liveable City, Odense Kommune.
 
"DER ER SAA DEJLIGT I BYEN ..."